mandag den 18. august 2014

Smækre øjne

En mascara og en pudder. Sådan er min daglige skønhedsrutine som oftest. Jeg går ikke særligt meget med fuld krigsmaling, men når jeg endelig gør, så vil jeg gerne have, at produkterne er holdbare og ikke smatter ud i løbet af dagen.

Af øjenskygger bruger jeg enten Sleeks I-paletter, og ellers er det meget skygger fra The Body shop, der lander på mine øjne. Af og til bruger jeg en liner overnpå skyggen for at få mine øjne til at stå mere frem.

Tit har jeg et problem med at få såvel liner som skygge til at ligge pænt på låget og med at forhindre, at begge dele smatter ud eller lægger sig i øjenlågets fold i løbet af dagen. Linere har jeg ofte svært ved at lægge og tone ud, så de ikke gør mit øje for kunstigt og sammenknebet at se på. Jeg har derfor sagt ja til at prøve et par nye produkter fra The Bodyshop af: all-in-one Instablur Eye og gel liner black. 

Instablur er en blød concealer/primer, som er meget let at fordele på øjenlåget. Den kan også bruges under øjet for at dække mørke rande. Jeg synes, produktet lever fuldt ud op til forventningerne om, at den skulle kunne holde på øjenskyggen. efter at have gået med øjenskygge en helt dag med Instablur under, var skyggen ikke kravlet ind i øjenlågsfolden. Nu mangler jeg bare at prøve den med en lidt mere geléagtig øjenskygge for at se, om den også kan holde det på plads.



















Lineren er rigtig nem for mig at lægge med den medfølgende pensel, og den er behagelig og cremet på øjet. En stor fordel er, at den kan tones ud så meget man vil, og derfor kan den også bruges til smokey eyes, eller bare til at definere øjet med, uden det bliver meget tydeligt. Der står, at lineren også kan bruges til bryn. Dette vil jeg dog ikke anbefale, medmindre man har meget mørke bryn fra naturens side. Selv vil jeg ligne en dårlig udgave af Charlie Chaplin, hvis jeg begyndte at farve mine bryn sorte. Eneste ulempe jeg kan se ved lineren er, at det føles som om, at den hurtigt tørrer ud i beholderen, og så er det brugbare hurtigt gået af produktet.




 














For at teste produkterne ordentligt sidste dag, lavede jeg et look med begge produkter samt to af color crush øjenskyggerne med navnene fig leaf og golden girl. Og husk nu, at jeg ikke er professionel ud i at lægge make-up.
 



















Lineren koster 100 kr. og kan fås ved The Body Shop eller i deres netbutik

Instablur koster 155 kr. og fåes ved The Body Shop eller i deres netbutik



Dette indlæg er sponsoreret men er udtryk for egne holdninger.

1 kommentar:

Birgitte B sagde ...

Jeg fik en prøve på den 'almindelige' insta-blur, men det er jo mest en omgang silicone. det virkede efter hensigten, men ved ikke om det ligefrem var revolutionerende...
Jeg har et stort problem med at skyggen løber, og jeg bruger altid primer. Mest fra Elisabeth Arden eller MAC. Så tænker at Insta-blur eye kan bruges. Er den hudfarvet som på billede?