fredag den 15. august 2014

En ny begyndelse..

Jeg har de sidste par uger gået i en slags forvirringens tåge.  Det skyldes først og fremmest, at jeg jo havde søgt optagelse på TEKO som designteknolog med speciale inden for visual fashion communication, og at jeg fik afslag derfra. Derefter fulgte en dag, hvor jeg tudede og slet ikke lige vidste mine levende råd, for det med at gå på støtten og ikke komme videre derfra og samtidig miste retten til at bestemme, hvad mit liv skal bruges på, ja det er altså bare ikke rigtig mig. Naiv som jeg var, så havde jeg heller ikke skrevet et andet ønske på mine papirer. Jeg troede SÅ meget på det, og jeg tænkte ikke over, at der fandtes nogle alternativer.

Indtil min kæreste bragte multimediedesigner på banen igen. Jeg havde haft den oppe og vende før og da jeg tænkte det igennem igen, kunne jeg også godt se, at uddannelsen langt hen ad vejen tilbød det samme. Jeg prøvede samme dag at skrive en bedende mail til Erhvervsakademiet i Herning om jeg kunne blive optaget. Et par dage senere fik jeg et optagelsesbrev, og jeg kunne slet ikke tage indholdet ind lige i første omgang. At jeg gik fra et nej til et ja, og at jeg skal starte på uddannelse den 1. september..! det er simpelthen for vildt! Jeg har skullet tage stilling til en masse ting på kort tid, og derfor har jeg været sindssygt træt i hovedet. Tanken om SU tiltaler mig ikke stort meget, og jeg har da også mine bekymringer efter at være gået on and off 3 år uden job, men det er bare så fantastisk fedt at kunne sige, at jeg skal i gang med noget og at jeg bliver del af livet igen (føler jeg). Jeg kan stadig godt føle et stik i hjertet ved at se, at de fleste af mine venner er etableret med børn, hus mand og det hele, for nu ved jeg, at der igen følger 2 år med SU og at bo i lejlighed. Jeg er ikke færdig med uddannelsen inden jeg er 31, og jeg kan da af og til godt blive trist og panikagtig over, at jeg (åbenbart) er totalt bagud. Hvad er det egentlig folk har så travlt med?

Nå, inden lommefilosofien tager over, så ville jeg bare sige, at dette er den fedeste følelse:















"Du bliver afmeldt fra og med mandag den 1. sept. 2014" JA TAK :)

Første gang i 3 år, hvor jeg føler, at der bare er LIDT der går min vej. Lad det gerne bare fortsætte, for det har jeg brug for :)

Ingen kommentarer: