onsdag den 19. marts 2014

En gammel og en ny

Jeg ved det.10.000 gange undskyld! Jeg har virkelig bare glemt alt om denne blog de sidste par måneder. Der sker rigtig meget nyt i mit liv lige for tiden. Det er som en karrussel, hvor jeg for det meste kæmper for at hænge på og ikke falde af pga. tempoet. Jeg prøver ikke at stresse over bloggen, for dem der læser den, læser den, og så kommer der de indlæg jeg nu engang har tid (og lyst) til at skrive. Min tid online bruger jeg rigtig meget på Instagram, og jeg har fået mange nye interesser, der også tager en del af min tid, så det handler om, at prioritere. Men egentlig var det slet ikke DET mit første indlæg i længere tid skal handle om. 

Det skal nemlig handle om en update på min test af serummet "Drops Of Youth" i Nutriganicsserien fra The Body Shop. Jeg har nu brugt det i nogle måneder sådan mere eller mindre fast. Men jeg må indrømme, at jeg har brugt det mindre og mindre som tiden er gået, simpelthen fordi jeg ikke synes, at den gav min hud nok. Den gav fugt, men ikke så meget som forventet, og jeg synes heller ikke, at jeg kunne se nogen synlig forandring/forbedring af min hud efter to måneders brug. Resultaterne udeblev desværre. Derfor blev serummet også skubbet længere og længere ind i skabet efterhånden som jeg kunne se, at der ikke ville komme nogen særligt målbare resultater ud af det.

Jeg har siden fået et andet serum fra The Body Shop til at teste herhjemme (produktet er sponseret af dem), og i denne omgang føler jeg virkelig, at jeg har fundet et godt produkt.
Produktet hedder "Overnight serum-in-oil" og er en del af The Body Shops Vitamin E serie. Produktet er en kombination af serum og en let olie, der masseres ind på ansigt og decolleté før sengetid og det bruges sammen med en natcreme. Selvom dette ikke står på etiketten, fik jeg at vide i butikken, at det var sådan, det virkede bedst. Jeg tager en lille mængde creme (jeg bruger Vitamin E intense moisture cream)  i håndfladen, blander et par dråber serum i, og fordeler dette. Olieserummet virker ikke synderligt fedtet og trænger hurtigt ind i huden. En fordel ved produktet er, at det skal smøres ind før sengetid, og at huden derfor får tid at arbejde med produktet på en anden måde end i dagtimerne.Serummet indeholder en stor mængde hvedekimolie, som er kendt for så at sige at "genoplade huden" ved at beskytte, styrke og pleje huden på én gang pga. dens høje indhold af E-vitamin. Hvedekimolie bruges også ofte mod ar og strækmærker, da det skulle gøre disse mindre synlige.

Billedet er fra thebodyshop.dk
En klat vitamin E intense moisture cream blandes med 3-4 dråber serum-in-oil
Efter en måneds brug, har jeg kunnet mærke, at min hud føles mere frisk og fugtmættet fra morgenen af, og at huden ser mere glat og fejlfri ud. Jeg er allerede meget mere tilfreds med dette produkt end det forrige serum. Om en måned mere (ungefähr), vil jeg komme med en lille update om, hvorvidt dette serum stadig lever op til mine forventninger, men indtil videre har den lagt godt ud. 




Ingen kommentarer: