mandag den 24. juni 2013

Skønne sommerprodukter

Jeg var så heldig for en 14 dages tid siden at vinde skønne produkter ved hende her fra mærket UNE. Og et Stort T.A.K.! Det var absolut lige hvad jeg havde behov for efter en rigtig WTF-uge :)

UNEs filosofi, er at lave produkter, der fremkalder det smukke i dig,uden at lægge sig som en maske. UNE bestræber sig på, at producere produkter, hvor en stor del af indholdet er økologisk, og at producere produkter, hvor indholdet er naturligt.
Jeg har aldrig prøvet mærket før, og jeg var derfor ekstra spændt på, hvad det var, jeg ville få ind ad døren.

I kassen var den smukkeste BB-cream med guldshimmer, der kan bruges på udvalgte steder i ansigtet og på halsen, eller på hele ansigtet, hvis man lyster. Der var desuden en lækker øjenskyggepalette med naturlige farver og en lipgloss med shimmer (ja, og en top, en kosmetikpung og en mulepose!)

















Jeg har brugt produkterne en uge og er enormt positiv overrasket over alle tre produkter, der ser meget naturlige ud, men giver en lækker glød og friskhed til ansigtet. Glossen kommer jeg helt sikkert til selv at købe, når denne er brugt. Jeg elsker konsistensen, da den giver god fugt og er ikke-fedtende! Endelig en producent, der har fundet den rette formel! Denne gloss adskiller sig virkelig fra andre.
Jeg er også helt vild med designet! Øjenskygger, blushes, bb-cream og pudder har alle et spejl indbygget på forsiden - ingen problemer med at finde et ledigt spejl mere!
Jeg er sikker på, at jeg frem over godt kunne finde på at vende mig mod UNEs produkter, når jeg skal have lidt nyt.
























 Bliv fan af UNE på Facebook, læs mere om UNE her og køb her eller her


Ingen kommentarer: