mandag den 4. marts 2013

Sleek i-Divine

Første gang jeg hørte om Sleek i-Divine paletter, var gennem hende her 
Jeg følger Rikkes blog fast og synes, at hun laver nogle utroligt flotte looks på sin side. Da jeg fandt ud af, hvilke paletter, hun brugte meget, og at én palet kunne købes for 85 kroner, måtte jeg selv prøve dem. Jeg bestilte paletten "PPQ Shangri-la Respect Palette" og "Ultra Mattes v2 Darks palette". Mattes-udgaven var tiltænkt som hverdagsmakeup, mens Shangri-la var tænkt som festmakeup.


Mattes V2 palette
Shangri-la palette
 Paletten er i en sort æske, som har påtrykt mærke. Den er rigtig fin og fylder ikke for meget at skulle have med i en kosmetiktaske/clutch. Ved første farveprøve på armen virker skyggerne utroligt pigmenterede:



Efter en uges brug har jeg fundet ud af, at dette også er tilfældet. Begge øjenskyggepaletter er utroligt rigt pigmenterede. Begge kan tones op og ned præcis som man vil, og virker derfor rigtig godt både som hverdagsmakeup og til fest. Skyggerne har en rigtig god holdbarhed og farvemæthed, og så er prisen også rigtig god. Den eneste ulempe ved paletterne er, at jeg stadig skal eksperimentere noget mere med at lægge skyggerne, for netop deres rige farvepigmentering gør også, at farven nemt kan smutte ved siden af eller lægges "forkert".  Men det er noget jeg helt sikkert lærer, og jeg er bare superglad for mine nye skønne skygger. Jeg glæder mig meget til at bruge dem til sommer, hvor en solbrun hud kun vil gøre farverne endnu smukkere.

Jeg har endnu ikke taget billeder af jeg selv med øjenskyggerne på (-det skal jeg øve mig lidt mere i, inden I får det at se), så i denne omgang nøjes jeg med at linke til et vildt sejt look Rikke har lavet -her med farven Vandellas fra Shangri-la paletten :)

Paletterne findes i et hav af farver og kan købes her og jeg er sikker på jeg vender tilbage til denne side flere gange. Hvis ikke for at købe flere paletter, så for at kigge nærmere på en god blush, eller måske skønne makeup-pensler fra Sigma. De har rigtig mange lækre sager.

Hvilken palette fra Sleek kan du bedst lide?

2 kommentarer:

walkinrunout sagde ...

Der er godt nok mange farver - der er lidt at arbejde med....

Anja Sand Bjerre sagde ...

walkinrunout: Ja, der er rigtig mange farver - elsker at lege med det :)