torsdag den 21. marts 2013

Den gode gerning

Jeg hører til dem, der gerne giver en skilling til diverse gode formål. Desværre er det blevet færre og færre gange jeg kan give et bidrag, fordi jeg jo ikke har arbejde. Men jeg har fundet ud af, at jeg stadig godt kan bidrage, og så oven i købet gratis, eller så tæt ved gratis som de nu kan være. Jeg gør følgende:

1. Det bodypumphold jeg går på har lavet et 24-timers event, hvor overskuddet går til kræftens bekæmpelse. Jeg kan ikke selv være med denne dag, men bager kage, de kan sælge. Jeg håber de får samlet mange penge sammen!

2. Jeg har i går hentet app'en "Gå for hjertet", der er lavet i samarbejde med Becel og Hjerteforeningen. App'en fungerer som en slags Endomondo, hvor du kan registrere alle de gå-/løbeture, du tager i løbet af en dag. For hver kilometer bliver der doneret 1 kr. til forskning i kvinders hjerter - så det er bare med at komme afsted! :) Kampagnen løber til og med 31. december 2013, så du kan sagtens nå at være med og at få skrabet nogle penge sammen.


















3. Jeg er bloddonor og kan kun tale godt om dette. Det tager 15 minutter, og jeg føler virkelig jeg gør en forskel! Lad ikke din nålefobi standse dig - jeg selv er ikke super glad for nåle, men man mærker virkelig ingenting, sygeplejerskerne er søde, og tapningen er overstået for mig i løbet af 6-7 minutter. En lille sidegevinst kom med posten i dag. Jeg er så fint blevet det, man kalder "jubilæumsdonor", så jeg har fået billet til My Fair Lady som musical! Jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted, men jeg ville være bloddonor, selvom jeg intet fik overhovedet. Følelsen af, at man hjælper, er hvad der gør forskellen for mig. Du kan melde dig til som bloddonor her






















Hvilke gode gerninger gør du? :)



2 kommentarer:

walkinrunout sagde ...

Jeg er også bloddonor... og det er egentlig det eneste faste... ellers giver jeg til velgørende formål, når de kommer med raslebøsser og girokort.
Jeg er også altid med i de kampagner, der netop har en stor virksomhed til at sponsorere... ligesom den app du viser.. så den skal jeg lige have downloadet -tak!

Tine Lildballe sagde ...

Nej hvor smart med den der app! Den skal jeg da straks have hentet!

Jeg giver heller ikke så meget, som dig har jeg jo heller intet job. Men der faldt lidt af både i forbindelse med brystgalla og knæk cancer sidste år og det er jeg glad for. Ville ønske jeg kunne donere blod, men det må jeg ikke, med det medicin jeg tager :( Har endda en blodtype der ikke er helt normal, så ville virkelig gerne.