tirsdag den 29. januar 2013

Om at orke at orke


Den 28. april har jeg været arbejdssøgende i to år. To tænderskærende hårde år. Jeg har skrevet og fået afslag på lidt over 100 ansøgninger. Jeg har søgt praktikker og løntilskud, men ingen har taget mig ind. Jeg har brugt timer på ansøgninger og at sende dem til gennemlæsning ved andre aktører og Jobcenter, med det svar, at det så godt ud.. og lige lidt har det hjulpet. Og så skal det siges at jeg ikke har været kræsen. Men kun 2 samtaler er det blevet til..på to år.

I dag fik jeg så endnu et afslag på et job, jeg rigtig gerne ville have haft. BANG. SLAM. Så fik jeg endnu et gok i nødden.  Når jeg har ringet ud og spurgt ind til, hvorfor jeg er valgt fra, er det fordi jeg ingen erfaring har, og sådan bliver det en ond cirkel. Når ingen vil give mig den erfaring, får jeg ingen erfaring, og min uddannelse føler jeg er forældet og ubrugelig.

Som tiden er gået, har jeg mistet modet, og jeg kan mærke, at jeg igen har en periode, hvor batterierne er gået døde. Det er hårdt arbejde at samle sig selv op hele tiden. Fra starten var jeg fuld af forhåbninger og energi. Jeg kunne holde mig selv i gang med at finde steder at søge jobs, træning, gåture at tegne osv., for jeg ville jo hurtigt komme i arbejde! Men det blev hurtigt pillet af mig.

Jeg tog imod tilbuddet om at blive omfattet af akutpakken for et par uger siden – hvilket vil sige, at jeg kunne komme ud til anden aktør, der så skulle give mig særlig hjælp til at komme i gang igen. Jeg sagde ja, for de kunne måske komme med nye inputs til mig. Som det ser ud nu, ved jeg dog ikke helt, om det er tilfældet. De har ikke fortalt mig noget, jeg ikke allerede ved og jeg kan mærke, at jeg allerede der bliver lidt mere negativ. Og frustrationerne vokser.

Hverdagene går nu mest med at stå op (kl. 11.00 +) og se tv – og sende de ansøgninger jeg nu engang skal, selvom jeg føler, at det ikke længere er til nogen nytte. Jeg har ikke rigtig noget at stå op til - kender ikke rigtig nogen her i byen, og det er så problemet, både socialt og jobmæssigt. Jeg føler i perioder ikke, at jeg orker at orke, og det er derfor jeg ikke rigtig får skrevet på bloggen. Jeg synes ikke rigtig jeg har noget at byde ind med. Jeg oplever jo ingenting! Og det er frustrerende, at man gerne vil være en del af samfundet, men ikke har muligheden. Det er som at stå udenfor byens fedeste natklub, hvor alle andre end én selv får lov at komme ind.

Jeg håber på, at jeg kan få ret til at få uddannelse i et ½ år, når mine dagpenge udløber i april.  Jeg kan bare ikke helt se, at det kan hjælpe mig så meget videre og give mig bedre chancer for at job, medmindre jeg vælger en længerevarende uddannelse på flere år. Der er bare ikke penge til at jeg skal på SU. Jeg er jo allerede en fattigrøv, der kun lige har råd til dagen og vejen, og jeg kan heller ikke forstå, hvis min uddannelse slet ikke kan bruges til noget..

Jeg påtænker at vælge nogle kurser af forskellig art, hvis jeg kan få det godkendt af Jobcenteret. Det positive er, at jeg kommer af sted hver dag og lærer noget nyt. For som det er nu, kan jeg ikke rigtig få mig selv af sted til noget som helst. Det er skod at være arbejdsløs, og dem der tror det er en leg, har åbenlyst ikke selv været i situationen i disse ”spareår.” Medierne gør så heller ikke sagen bedre for os arbejdsløse. 

Nå men.. med alt dette vil jeg egentlig også bare sige, at jeg ikke har glemt bloggen – men energiniveauet er bare på et minimum og stressfaktoren høj. Jeg håber snart det bliver bedre, og at jeg kan få noget afklaring. Imens håber jeg, at I vil være forstående og hænge på.

3 kommentarer:

Birgitte sagde ...

Kære Anja
Jeg har aldrig været i din situation, men kan kun forestille mig, hvor hårdt det må være.
Jeg har kun prøvet at være arbejdsløs i sølle 3 uger. Men 3 uger hvor jeg endte med at rende rundt i nattøj hele dagen, sove alt for længe og se alt for meget tv. Jeg gik simpelthen helt i stå.
Jeg er sikker på, at det vil ske igen, for job og identitet hænger for mig så meget sammen.
Du kan ikke bruge gode ord og råd til noget, ej heller kan jeg trylle et job frem :-(
Jeg håber virkelig at du snart får en løsning.
Knus herfra

Anja Sand Bjerre sagde ...

Birgitte: Tak, Birgitte. Det var et sødt indlæg fra dig. Der må da for pokker snart komme et job til mig :)

walkinrunout sagde ...

Kære Anja
Pyhh det må være sååå hårdt - jeg har desværre heller ikke nogen løsning til dig, men du lyder til at være en gæv pige... så jeg håber virkelig, at der lige pludselig er noget til dig...
- Jeg tænker, at det måske er godt for dig, at du har bloggen... til at få tankerne skrevet ned og bearbejdet de hårde tider.
Sender lige lidt god karma, lidt held og lykke og et kæmpe knus!