onsdag den 2. januar 2013

Den kære jul..

Her sidder jeg så 2. januar i solskin og skriver om mine juledage. Jeg har ikke engang dårlig samvittighed over, at indlægget først kommer nu, for jeg har virkelig haft brug for at have fri!

Mine juledage så således ud:
Den 21. december om eftermiddagen (efter J fik juleferie), tog vi til Nordjylland til julehalløj hos gode venner og hjem igen om natten. Vi var dødtrætte, men glade.
Den 22. december skulle vi ud til et hold andre venner til julehalløj, den 23. ned til mine forældre i livsfarligt snevejr, den 24. jul ved mine forældre, den 25. hjem til os selv (hjemme kl. 20), den 26. julefrokost med J's familie, den 27. julefrokost med min familie og den 30. om aftenen tog vi op til min søster og hendes familie og gjorde klar til at holde nytår den 31.!

Forstå mig ret - jeg har nydt dagene i fulde drag og har sat pris på hver og én af disse dage, men jeg bliver også træt af at "være på" hele tiden, så i dag er bare officiel "py-dag." Jeg gider intet i dag foruden at sende et par ansøgninger afsted.

Den 24. december blev holdt i fred og ro hos mine forældre. Vi var mine forældre, J og jeg. Det var skønt at kunne tage sig al den tid i verden, man havde lyst til. Mine forældre havde gjort alt for at gøre en hyggelig aften ud af det, og det blev det. 




































Gaverne var også et kapitel for sig. Jeg føler mig virkelig forkælet!

Jeg fik:
  • En guldbuddha-figur og et penalhus af min veninde - købt ind da hun var i Thailand
  • Shotglas (Rosendahl Grand Cru) af "svigerne"
  • Ansigtsscrub og natcreme (aloe vera serien) og lightening touch concealer fra The Body Shop fra "svigerne"
  • Malede julekrus (et fra hver niece)
  • Tegneblok (A3) + blyanter af min søster og svoger
  • Dior show mascara fra min svigerinde
  • Middagstallerken (rosendahl Grand Cru) fra J's bror
  • Lækre støvler (Rieker) fra mine forældre
  • Iphone fra J (!!!!!!! <3)
  • Hjemmelavet tændstikæske og appelsinskræller fra J's niecer
  • Sengetøj fra min kære mormor
Jeg har desværre ikke fået taget billeder af gaverne, men vil I se noget af det, tager jeg gerne et til jer :)

Håber I havde en skøn jul?


2 kommentarer:

walkinrunout sagde ...

ha ha - glædelig bagjul...
det lyder da også lidt hektisk med alt det du skulle og så i det møgvejr.
Men skønne gaver... kan jo råde bod på meget ;-)

Anja Sand Bjerre sagde ...

Lise: Jo mange tak da :D Lige da jeg stod i det, føltes det godtnok lidt stressende, men nu da jeg ser tilbage, kan jeg godt grine af det - sikke nogle juledage :D