tirsdag den 6. november 2012

Curvy business

Da jeg var mindre, var jeg en lille prop. Jeg tror faktisk aldrig jeg har været sådan model-åle-slank som er, og har været, det gængse billede. Min tøjstørrelse er således 44 - og egentlig er jeg ikke super glad for at indrømme det. Det må gerne blive mindre. Men vigtigst af alt er det, at intet skal blive en besættelse, der går på at "hvis bare jeg tabte mig x kilo ville verden være et bedre sted." Jeg træner med måde og prøver at leve sundt for mit helbreds skyld - ikke med hovedfokus på vægten.

Efter min mening er der utroligt mange medier, der skaber den tro, at tynd er den eneste rigtige vej at gå, hvilket skaber sygdomme og udpræget dårligt selvværd. Tit kan jeg fornemme den underliggende løftede pegefinger: " du kan ikke "tillade" dig at være tilfreds med den du er, før du ligner...."
Modetøj er i bestemte størrelser og tit ikke tiltænkt andet end den androgyne type, og modebladene viser et poleret ansigt uden dobbelthager eller uren hud.
 
Tøjindkøbene var et helvede da jeg var mindre. Jeg husker særligt en episode, hvor en ekspedient intet havde at byde mig på, men som hun sagde: "Vi kan jo tage en af damekjolerne og sy om...." ja tak - der røg al lysten til fremover at skulle købe tøj. 

Her mange herrens år senere, skal jeg stadig lære at acceptere og elske mig selv som jeg er - det er en proces. Samtidig har det virkelig irriteret mig, at kvindestørrelserne i butikkerne minder mere og mere om størrelse nul. Kvindebukser går i dag lige op og lige ned (-ingen plads til former her!). Hvis endelig jeg finder noget, så er det med elastik, store blomster eller andet uklædeligt. Jeg har timeglasfacon, og ja, hvor mange gange har jeg ikke stået med et par bukser krampagtigt trukket op om lårene, for så igen at finde ud af, at skidtet KUN når til lårene og ikke længere! Imens kommer ekspedienten og spørger "nå, hvordan går det derinde??" Så bliver jeg bare den lille pige i prøverummet igen, der blev tilbudt en omsyet damekjole. Og jeg bliver også gal på mine og andre kurvede kvinders vegne. Hvorfor tager butikkerne dog ikke noget hjem, der passer den virkelige verdens kvinder i stedet for hvad der er på mode? Og nej, jeg vil ikke gå i en specialforretning fordi jeg er en str. 44! Jeg vil gå i en almindelig butik som alle andre kvinder på min alder. For der må være mange i min størrelse derude på min alder. I hvert fald er alle størrelse 42 og 44 hurtigt væk, de steder jeg køber tøj.

Jeg troede indtil for ganske nylig  ikke, at der var nogen derude, der havde tænkt på at gøre noget ud af tøjet til os lidt rundere piger. Lige indtil jeg kiggede i septemberudgaven af magasinet SKØN fra Matas. Der var nogle vildt gode artikler om kurvede kvinder, heriblandt Adele. Jeg fandt også et dansk tøjmærke, der laver flot og smart tøj. Storblomstret er yt, og tøjet er syet, så det sidder flatterende. Størrelserne starter i en str. s (som vidst svarer til str. 42) til str. 54. Mærket hedder Carmakoma, og du kan finde deres kollektion her og deres Facebookside her

Jeg ved godt, at tøjet ikke gør alt, men for fremtiden kan det være, at jeg ikke står og føler mig mindreværdig med et par bukser halvt oppe i hundredvis af prøverum. Og så er jeg bare ok - plussize eller ej :) 




Hvor meget tænker du over din vægt?

8 kommentarer:

CaMilla sagde ...

Sikke en fed artikel du har skrevet her... Du er hudløs ærlig og skriver fra et sted, hvor du har oplevet mange frustrationer og kampe med dig selv. Det kommer ud i artiklen med en ægte forståelse for andre og de tanker de går med hver dag. Jeg håber det er okay jeg deler artiklen på min blog;)

Kram fra mig...
Ps. Jeg vil meget gerne lave et gæsteindlæg på din blog... Du skal også være velkommen til at dele f.eks. den sidste video jeg har lavet, hvor der er øvelser, som kan udføres HVOR og NÅR som helst...

Anja Sand Bjerre sagde ...

CaMilla: Tusind tak, søde Camilla! Jeg har nemlig oplevet lidt af hvert og har fundet ud af, at jeg er nødt til at have det godt med, hvad jeg gør. Jeg er da meget stolt over, at du vil dele :)

Jeg har tænkt, at jeg vil dele dine øvelser i morgen, hvis det er ok? De er ret geniale :)

I forbindelse med gæsteindlæg, kan du bare lave det, når du har tid og lyst. Hvis du sender det i en mail til mig, skal jeg nok sætte det ind :) Stort knus fra mig! :)

walkinrunout sagde ...

Super Anja...(af både dig og Matas) og jeg kan fortælle dig, at Carmacoma faktisk to gange om året holder lagersalg... jeg tror det er i Silkeborg.
Jeg har en veninde, som har købt såååå meget lækkert der og meget billigt.
Jeg skal prøve at finde ud af hvor, præcist det er :-)

Anja Sand Bjerre sagde ...

walkinrunout: Tusind tak :) Det var bare noget, der lige havde lagt mig på sinde.

Det lyder SÅ fedt med det lagersalg - det vil jeg meget gerne høre mere om :)

Birgitte sagde ...

Fint indlæg søde Anja - jeg forstår virkelig dine tanker/følelser - også selv om jeg bare bruger en str. 38...
Men kender desværre flere med dit 'problem' - inkl. mig selv til tider. Tøjmodellerne for tiden er ikke skabt til os med timeglasfigur :-(

Anja Sand Bjerre sagde ...

Birgitte: jeg tror heller ikke at det "kun" er fordi jeg er lidt mere rund. Det gælder om butikkerne får åbnet øjnene for, at de fleste kvinder har former, for tit er proportionerne helt forkerte. Og det er da egentlig skrækkeligt hvis en i str. 38 nogle gange har svært ved det. Det er jo helt galt :)

Birgitte sagde ...

Ja, men jeg har samme problem med bukser som du beskriver... De sidder fast midt på lårene ;-)
Og det er nok også fordi jeg ikke er så høj, så alle bukser i længde 30 er syet til piger med meget tynde lår -eller det er i hvert fald det jeg vælger at tro, ik' ;-)

Anja Sand Bjerre sagde ...

Birgitte: Jeg tror helt sikkert, at mange har prøvet det! Og så er det helt klart fordi bukser går meget lige op og ned i dag :)