onsdag den 17. oktober 2012

The Cup

Jeg har gået og grublet længe over, om jeg skulle købe denne her, eller ej:

Kan du gætte hvad det er? Hvis du gættede på pigelegetøj, kinderæg, eller lignende, er det ikke HELT rigtigt. Men den pigede del af det er HELT rigtig. 



Dette er hvad der er i stofposen:

En ladycup! Jeg har hørt den omtalt mange steder, og jeg må indrømme, at jeg har tænkt på den som noget lidt hippieagtigt. Jeg har ikke kunnet forlige mig med tanken om at have sådan én her siddende. Men nu har jeg altså hørt så utroligt meget godt om den, så jeg og et nært familiemedlem overtalte hinanden til, at vi måtte have den købt og prøve den på egen krop. Da der oven i købet var tilbudspakker her, var der ligesom ingen undskyldning for ikke at prøve det af længere. For let's face it: SÅ lækkert er det heller ikke at gå med bind, vel? Oveni dette, slipper jeg for de giftige stoffer, der findes i bind og tamponer. Ladycup'en er lavet af medicinsk silikone, og er således godkendt til dens formål. Synes du også det lyder som et spændende alternativ, kan den købes her

I tilbudspakken er der følgende:


1. Ladywipes til at tørre cup'en af med når du er på farten
2. Lady Gel - en slags sæbe med lav ph til at vaske koppen af med hjemme
3. Milton rensetabletter til at desinficere cup'en med efter perioden. Bruges efter sidste dags brug og før du tager den i brug igen. Du kan dog også bare skolde cup'en
4. Stofpose med Ladycup'en i

Cup'en findes i et hav af farver. Ikke at det er vigtigt, men så kom det pigede alligevel lidt op i mig og jeg MÅTTE have én i lilla :) 
Der er dansk brugsvejledning med i pakken. Du kan evt. læse brugsvejledningen som pdf her

Jeg håber virkelig købet bliver en succes. Er mildest talt spændt på at skulle bruge den. Jeg er smidt lidt tilbage i tiden, hvor jeg skulle lære at bruge bind og tampon for første gang (kan I huske det? Jøsses altså :D) Nå, men jeg skal nok give en opdatering på, om den fungerer godt, hvis der altså er interesse for det?

Har du prøvet en Ladycup, og hvordan har den fungeret for dig?

3 kommentarer:

Birgitte sagde ...

Jeg har ikke prøvet den, må indrømme at jeg tror ikke det er noget for mig. Men glæder mig til at høre mere, når den er testet ;-)

walkinrunout sagde ...

Har hørt om den, men har ikke prøvet - jeg glæder mig også til at høre din anmeldelse :)

Anja Sand Bjerre sagde ...

Birgitte: Jeg troede heller ikke den var noget for mig, men den virker umiddelbart vildt godt :)

Walkinrunout: der skal nok komme en anmeldelse når jeg har prøvet den en rum tid :)