onsdag den 15. august 2012

Pretty in Pink

Som du nok husker, omtalte jeg for et par dage siden butikken Magpie Lane, og som sagt er det meget hurtigt gået hen og blevet én af mine favoritbutikker. 
Sidste gang købte jeg en grøn kjole og fik at vide, at jeg snart måtte komme igen, for hun havde én i samme model, bare i lyserød. 

I går fik jeg så en besked på Facebook: "din kjole er klar til dig". Hvor mange steder har du prøvet at få sådan en service? Nej vel..? Ganske enkelt fordi ekspedienterne ikke kan huske dig eller har for travlt. Men her blev jeg virkelig husket og fik igen en rigtig god snak. Og det betyder alt - at der er tid til DIG :)

Jeg måtte have dette lyserøde vidunder med hjem (til sølle 125 kr.!)


Hvad synes du om mine vintagekjoler? :)

5 kommentarer:

Birgitte sagde ...

Ingen tvivl om at du har gjort nogle virkelig gode køb :-) Jeg bliver helt misundelig. Det finder man altså ikke til den pris herovre ;-)

walkinrunout sagde ...

Skøn farve :)
Og du har ret - god service er bare det bedste

Anja Sand Bjerre sagde ...

Brigitte: Lige præcis - jeg er også voldsomt stolt af mine køb :D En eller anden fordel skal der jo være for os stakkels uldjyder :D

walkinrunout: Tusind tak ;) og ja, service e rbare alfa og omega i disse krisetider. Det er jo os kunder der kan lukke butikken i sidste ende hvis betjeningen ikke er ok.

Charlotte sagde ...

Skønne kjoler :-)
Og jeg kan kun give dig ret mht Magpie Lane...jeg havde ikke selv besøgt butikken, men var der sammen med min datter forleden. Vi gik og kiggede, da den fantastisk søde kvinde kom og spurgte min datter om hun måtte vise hende en kjole, som hun troede hun ville synes om.
Min datter var fuldstændig vild med kjolen, der bare sad perfekt!! Bedre service kan man da ikke ønske sig :-)

Conni Nørskov sagde ...

Fin-fin kjole! :) Service er noget af det vigtigste, hvis du spørger mig, for det er en altafgørende faktor for, om folk gider komme igen. Og som jeg plejer sige "butikkerne skal ikke så meget tjene deres penge på de kunder, der kommer og handler, som de skal tjene pengene på de kunder, der kommer og handler igen.