fredag den 10. august 2012

Magpie Lane Vintage


Modeugen er i fuld gang og jeg må sige, at jeg aldrig har fulgt så meget med i det som jeg kunne (andet end på DR K), da jeg synes det er lidt et københavnerfænomen. Misforstå mig ikke - jeg elsker mode, men jeg synes der kan gå lidt for meget modeuge i hele blogverdenen for tiden. Det skal dog ikke forhindre mig i selv at komme med et moderelateret indlæg - dog ikke om modeugen, men om en lille lokal butik. :)

Jeg har fundet verdens bedste vintage butik - og så endda i Herning. Priserne er rimelige,
betjeningen virkelig venlig og sød, og tøjet i en god kvalitet. Stedet hedder Magpie Lane og Ligger i Herning i en lille hyggelig smøge (helt præcist er adressen Bredgade 24f).

1



4

Her kan du få alle slags vintage tøj og til en MEGET billigere pris end eksempelvis i København. Det er en super fed butik, og jeg garanterer, at du bliver hooked på den efter første besøg - betjeningen og atmosfæren er fantastisk.

Jeg selv var forbi i går og blev mødt af et smil og en reminder om, at jeg sagtens kunne få ting hængt til side, at den kjole jeg havde fundet var super og klædte mig (hun siger det ikke bare fordi hun vil sælge, for man får en ærlig mening!) og at hun havde én kjole mage til, der ikke var færdig til butikken endnu - bare i en anden farve. Hele vejen igennem en virkelig god betjening.

Jeg fandt tre fede ting, som jeg er sikker på, at jeg kommer til at kunne kombinere med den garderobe jeg har. Og bedst af alt er, at jeg ikke lige møder én på gaden i det samme som jeg selv, for i Magpie Lane køres der "One-Of-A-Kind"-politik.

På mit første besøg i butikken var jeg i den flotteste, lange mørkeblå kjole med blonde i toppen. Den sad perfekt på mig. Jeg tøvede og købte den ikke, og siden har jeg fortrudt det - så finder du noget i butikken, så er det bare med at slå til :) De nedenstående stykker tøj fik jeg for 475 kr. i alt. Ikke meget taget i betragtning af, at tøjet er vasket, og at der bliver syet knapper eller ny lynlås i, hvis tøjet ikke er helt i orden, så tøjet tager sig allerbedst ud. Tak Magpie Lane for endnu en skøn betjening - jeg kommer snart igen! :)

Dette købte jeg:


Har du en yndlings vintage butik?

5 kommentarer:

Sofies closet sagde ...

Sikke nogle fine ting, du har købt dig. Jeg er ret vild med den sorte skjorte :-)

www.sofiescloset.dk

Anja Sand Bjerre sagde ...

Sofie: Mange tak :) Jeg har også allerede haft gang i at gå med det hele, så det er en succes. Billedet af skjorten er ikke så godt, men den har lidt puf i ærmerne og høj hals med et bindebånd. Synes den er super flot :)

AnnM sagde ...

Jeg elsker også Magpie Lane - det er hands down den skønneste butik jeg kender. Kan nikke genkendende til din beskrivelse :) Jeg gik i eksamensblues og stress da jeg besøgte den, og var i godt humør flere dage bagefter, og er stadig nyforelsket i det suit fra Paris jeg fik med mig hjem. Også skønne ting du købte :)
I øvrigt, en dejlig blog du har :) Den må jeg holde øje med.

Anja Sand Bjerre sagde ...

AnnM: Ja, det er simpelthen er fantastisk butik..intet mindre. Man går derfra med et smil om læben :)
Du er velkommen på min blog - jeg melder mig også lige på som fast læser på din:)

Katrine Guldbæk sagde ...

Super fine ting du købt :-)