torsdag den 9. august 2012

Ferieminder

Hej bloglovers!

Jeg har virkelig haft en god ferie, og derfor er det det, dette indlæg kommer til at handle om, derfor er indlægget teksttungt - så er I advaret :)

Jeg behøver ikke at skulle på ferier på tropiske øer med en paraplydrink i hånden og forbrændt hud for at have det skønt - næh.. faktisk elsker jeg Danmark og er af den holdning, at der ikke findes skønnere sted H.V.I.S. det er godt vejr.

Vi havde ferie i ugerne 30 - 32 og havde bestilt en plads på Bryrup Aqua Camping for en uge.  Det var simpelthen det skønneste vejr, og der var både tid til små udflugter og til at slappe helt af med en god bog, kryds og tværs'er eller yatzy! Desuden blev pool'en besøgt en enkelt gang fordi det var vildt godt vejr, og vi svedte tran, og maden blev hver dag tilberedt på grill.. så er det altså sommer :) Ingen TV, radio eller andre forstyrrende elementer, som der er i hverdagen, bare hygge med kæresten og familien.

En af dagene var vi i Silkeborg og snuse lidt rundt i butikkerne - og det var jo lige noget der passede mig. En hyggelig by må jeg sige -og med gode butikker. Særligt butikken T.I.N.G., som er en butik med møbler, lamper og andre spændende ting, var jeg vild med. Jeg vil meget gerne forbi igen, men ellers må jeg besøge deres webshop.

I husker måske, at jeg fortalte om vores katastrofetur sidste år i telt på Fyn? Well, noget godt var der ved turen, for vi havde en super dag på Kirsebærfestivalen i Kerteminde. Vi besluttede os til, at vi igen i år måtte besøge den. Skøn dag med Live musik af MoonJam i ørerne ....uhmm.. :)

Vi var også til Silkeborg Rovfugleshow - og hvor var det bare imponerende med alle de smukke fugle. Jeg mandede mig op til at holde en af verdens største ugler.  I det hele taget var de super gode til at fortælle, og vi var meget overraskede over, hvor hurtigt tiden gik. Er I i området på et tidspunkt, er det virkelig et besøg værd. Men det skal være godt vejr, da det er et udendørs show.

En af de varmeste dage på pladsen, valgte vi at tage Veteranbanen Bryrup-Vrads - og det skulle vi aldrig have gjort, for det var endnu varmere i kupeerne end udenfor! Vi svedte tran, men skøn natur var der masser af. Man kunne også vælge at stå udenfor kupeen. Dette valgte vi, og faktisk fik vi en bedre udsigt.Ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget! :)

Efter turen på camping tog vi i sommerhus. Vi fik frokost i Ringkøbing og slappede ellers bare af. I disse dage nåede jeg også på Onsdagsmarked i Tarm med min søster. Vi fik rigtig snuset boderne og genbrugsbutikkerne igennem og snakket og hygget.. og..og...og.. YES hvor har det været en god ferie :)



Hvad har du lavet i din sommerferie?


4 kommentarer:

walkinrunout sagde ...

Det lyder sørme også til, at have været skønt...
Jeg har lavet lidt det samme :-)
Familiebesøg på Frederiksberg, Sommerhus ved Vesterhavet og hygge herhjemme med grill, gåture, oprydning og afslapning.... Og det blev også lige til ungernes første grønne koncert.

Conni Nørskov sagde ...

Velkommen tilbage fra ferien, søde! Det lyder smadderhyggeligt, alt det I har lavet! Vi er altså også ret vilde med strøgtur i Silkeborg; en skøn-skøn by! Og ja, vi har da været ret heldige med vejret i ferieperioden, selv om det ind imellem har været lidt en pose blandede bolcher! :) Vi har jo brugt ferien på flytning, men for sørensen da, hvor har vi fået grillet! Det har vi ikke haft mulighed for før, så det har været SÅ skønt! ;)

Anja Sand Bjerre sagde ...

Lise: Det var simpelthen bare herligt - men det lyder nu også til, at du har nydt det? :) Grøn koncert har vi også været til nogle år, men efter de ikke kommer til Herning mere, har vi ikke rigtig været afsted :/ Hvad hørte I?

Conni: Tusind mange tak ;) Vi hyggede os også helt vildt - nok også derfor jeg har lidt "efter-ferie-nedtur" nu, men efter at have lavet sådan et indlæg her, kan jeg kun tænke tilbage med godt humør. TILLYKKE med jeres nye bolig - er I kommet godt på plads?

Conni Nørskov sagde ...

..altså "kommet på plads og kommet på plads" er vist så meget sagt!! Det tager godt nok tid - MEGET lang tid, såeh.. :) Men når vi først er ordentligt på plads, så bliver det ski'sme også hyggeligt! ;)