tirsdag den 19. juni 2012

Good times

Hvor har jeg bare haft nogle skønne dage - hvilket I nok har bemærket, fordi jeg ikke har skrevet :) Lige en lille collage med nogle af aktiviteterne fra de sidste par dage:


I weekenden har jeg og kæresten været oppe ved et fælles vennepar - faktisk vores yndlingsvennepar! De bor i Hjørring, så det er desværre noget af en kørestur hver gang, men vi gør det gerne, på trods af afstanden. Min kæreste var i Irak som soldat for nogle år siden og kom rigtig godt i snak med manden fra vores vennepar, og da de så kom hjem, ja, så viste det sig, at jeg også klikkede rigtig godt med pigen, og så har vi bare holdt ved siden. Vi har nogle af de mest gæstfrie venner - ja, faktisk tror jeg mere jeg skal sige de mest gæstfrie venner nogen kan have. De besøgte mig på deres eneste fridag da jeg havde fødselsdag med en kæmpe kurv med pålæg og brød, de sendte blomster og champagne, og når vi er der en weekend, bliver vi simpelthen stopfodret med god mad, te og hyggeligt samvær og hvor vi NYDER det. Vi kunne virkelig lære noget af deres gæstfrihed.

Vores venner har 3 piger - og der er bare liv og glade dage - man kan ikke lade være med at være glade for dem, og heldig som jeg er, er de lige så glade for mig. Tænk sig at have to niecer man elsker over alt og samtidig 3 piger mere der er vilde med én - så får man vidst ikke større cadeau!

Vi var denne gang i Hjørring for at fejre den mellemste piges fødselsdag. Vi skulle i Fårup Sommerland. Og selvom jeg er en kylling og ikke havde lyst til at prøve det store udover en karussel og 4D biograf, ja, så var det bare en voldsomt hyggeligt dag - og weekend!  Inden vi tog hjem, besøgte vi kærestens faster og onkel, som også er et par af de mest flinke mennesker jeg kender. Vi fik skøn æblekage og talte længe sammen- så længe, at vi først kom hjemad kl. 21 og vi var hjemme omkring kl 24, hvilket jo lige er sent nok, da Jesper skal møde 6.30 hver dag! Jeg skulle melde mig jobsøgende osv. på internettet inden jeg kom i seng, så kl. blev omkring 2! I går lå jeg også virkelig bare brak - alle de indtryk.

Ud over dette fik jeg lært at lave verdens nemmeste dessert af min gode veninde fra venneparret. Man skal simpelthen piske creme fine eller fløde der hældes over i en liter ymer og serveres med hakket chokolade og knuste makroner på toppen. Det lyder ikke som noget særligt... men MUMS siger jeg bare!  Da jeg fik de første jordbær sidste dag og blev lidt inspireret af opskriften fra min veninde, har jeg købt ind, så vi i aften efter træning kan få sådan en portion med makroner, chokolade OG jordbær... ARHHMEN jeg glæder mig allerede :)

Jeg har også brugt en rum tid på at komme videre med flere flettede tasker - denne gang fik jeg fat i en jumbobog til 10 kroner ved genbrug og det er der næsten kommet to FEDE tasker ud af - de mangler en række hver og at blive syet sammen, men det er jeg ved at være rutineret i, så inden længe går jeg rundt med sådan én.. :)

Min kusine skal giftes til august og jeg har ledt efter en rimelig billig kjole. Jeg så den flotteste kjole ved hende her fra H & M. Nu har jeg selv købt den, men er ikke helt sikker på, om den er pæn til mig. Jeg regner med at tage en cardigan el. lignende på. Hvad synes du om den?

Jeg fik i morges en meget spændende sølvfarvet kuvert - hvad den indeholdt kommer om en rum tid som anmeldelse på Beautyspace - indtil videre virker det som gode sager, men I vente i spænding med at se det.

Snart bliver vinderen af min give away fundet - faktisk allerede i morgen! Men du kan lige nå at være med, hvis du skynder dig - bare klik på linket i forrige linje :)

4 kommentarer:

Walkinrunout sagde ...

Jeg kan høre du har haft det rigtig godt - hvor dejligt!
Det lyder super lækkert med den der dessert... den tror jeg hellere jeg må prøve og du skriver, at du er en kylling i Fårup Sommerland.... what??? der er bare så fedt og så sjovt - jeg elsker alt der, undtagen Flagermusen... var de tre piger ikke helt vilde?
Jeg kan godt lide, at komme der, for der er så god plads, næsten altid læ og så er jeg vild med rutchebaner ;)

Anja Sand Bjerre sagde ...

Ja, desværre mener jeg kylling i Fårup Sommerland. Og det har jeg været siden jeg var barn. Ved mig har det betydet utroligt meget at dem nært på mig kørte det op til det mest ubehagelige i hele verden. Og jo ældre jeg bliver, jo mindre får jeg lyst til at prøve og synes ikke jeg har lyst. Det er bare så vigtigt at man ikke pådutter sine børn noget bestemt men lader dem gøre deres egne erfaringer.

De tre tøser hyggede sig - det var en fornøjelse :)

Conni Nørskov sagde ...

Det lyder som en superskøn weekend I har været på; og hvor fedt med venner, der bare er så dejlige og gæstfrie! :) Årh, jeg er også den største kylling, når det kommer til de vilde forlystelser; kan da godt huske, at jeg har været i nogle rutchebaner som yngre, men i dag ville jeg nok føle det som en nærdødsoplevelse, haha! :) Jeg synes din kjole er superfin; jeg kan godt huske, jeg har set den et sted før, og jeg synes helt klart det må være en keeps - den klæder dig rigtigt flot! ;) Glæder mig til at høre nærmere om indholdet i den sølvfarvede! :)

Anja Sand Bjerre sagde ...

Conni:
Det var også bare en vildt god weekend, men det tager bare lidt pusten fra mig, for man er alligevel "på" hele tiden sådan en weekend.
Jeg har aldrig rigtig prøvet det store indenfor rutschebaner osv., men det er jo også hvordan man er som person. Folk forstår ikke, at jeg hverken tør eller har lyst til at hoppe ombord i det - og det burde jo være lige så meget accepteret som dem der gør det.

Mange tak for rosen omkring kjolen! Jeg blev rigtig glad :) Jeg tror bare det er mit eget syn på mig selv - man har altid noget man gerne vil skjule lidt, og at vise bare arme er ikke lige det jeg synes bedst om..men nu må jeg gøre det :D

Den sølvfarvede kuvert er spændende. Jeg synes virkelig også du skal melde dig til som anmelder hos Anette, hvis du har lyst. Det er virkelig skægt :)