fredag den 4. maj 2012

Travl weekend!

 
Hej folkens!

Så er det blevet halvsent fredag aften. Jeg orker desværre ikke at skrive den store afhandling fra min telefon (og jeg er også for træt til det) men lover at jeg nok skal bringe en update om denne giroweekend i løbet af de næste par dage. Det er jo fuldstændigt vildt med alle de mennesker og events der er sat i værk. Og så bliver det sendt på Eurosport og tv2..og jeg er de sidste 2 morgner vågnet ved at en helikopter har hængt lige udenfor mit vindue..tror først det er gået op for mig i dag hvor stort et event det egentlig er!

Nå, nu må jeg sove - er fyldt op af indtryk. Glæder mig til at kunne bringe flere ord og billeder. :) husk for øvrigt at sætte lys i vinduerne.. Det er Danmarks Befrielse i aften og jeg synes jeg skylder at huske det.

Følger du med i giroen?

1 kommentar:

Conni Nørskov sagde ...

Hej Smukke!
Må erkende, at vi ikke rigtigt følger med i det dér giro-halløj, men jeg kan helt klart godt forstå, at Herning gør så meget ud af det; og når man er lige midt i det, bliver man uvægerligt grebet af den dejlige stemning, uanset hvordan man i øvrigt har det med cykelsport. For at illustrere, hvor lidt vi går op i det, kan jeg fortælle, at vi da så "din" elskede kamera-helikopter temmelig tæt på vores stuevinduer, da løbet rundede Holstebro. Vi snakkede godt nok om, at den fløj da godt nok noget lav/tæt på, og hvor spændende, at den havde et kamera ude på snuden.. gad vide, hvad de lige har gang i dér?? Først senere, da vi tilfældigt zappede henover det i tv, og det blev nævnt, at de havde snittet Holstebro, gik der et bette lys op for os! :)) Men altså - nu har jeg jo også en gang siddet i en frisørsalon i gågaden, fyldt med kunder og frisører, og pludselig begyndte de alle at snakke om Jesper Klein. Det viste sig senere, at han var i Holstebro i fm. noget revy, og var altså spankuleret forbi lige uden for salonen. Jeg fandt ud af det, fordi min datter, som var med, fortalte mig det. Hun havde også set ham. Faktisk så havde ALLE i frisørsalonen set ham; undtagen mig! ;)
p.s. Jeg er vendt hjem på Alléen igen!