onsdag den 2. maj 2012

Klar, parat, girostart!

Jeg kan slet ikke lade være med at lade dagen stå i det lyserødes tegn i dag- jeg er så inspireret af, hvad jeg har set i byen hele dagen. Jeg er så heldig at bo i Herning - hvor der i øjeblikket er mere liv og glade dage end nogensinde, da Giro d'Italia har valgt at lægge vejen forbi her i weekenden. Jeg har aldrig set gågaden indhyllet i  meget lyserødt før - som en kæmpemæssig candyfloss.

Butikkerne har lyserøde udstillinger, der står lyserøde cykler rundt omkring, bagerne bager lyserøde girokager og i biografen serverer de endda lyserøde popcorn - og i dag kom så den lyserøde onsdagsavis! Pyha, godt jeg ikke har aversioner mod farven, for så ville de her dage da blive lange :) Jeg har egentlig bare gået og været vildt glad - og jeg tror kun det kan være pga. det gode vejr og den smukke farve i hele byen. Eneste minus er, at man ikke kan køre rundt, men vi må vidst bare se de næste dage som "easy living" og så bare sætte farten ned - for indbyggertallet regnes for at blive fordoblet (!!!!!!) i weekenden.

Jeg fik taget et par billeder af byen, men det gør vidst desværre ikke byen ære, for jeg har slet ikke fået med, hvor meget der egentligt er lyserødt da det var i de sidste 50 meter af gågaden, så jeg bringer ikke de billeder. 
Jeg kan kun sige, at det bliver værd at køre efter, så mangler I at komme et sted hen i dette gode vejr, ja, så hop da lige på toget til Herning - det bliver en stor oplevelse ;)

I stedet kan I få et billede af et par af de andre lyserøde sager jeg har billede af:

 

Som I kan se, er selv mine negle lyserøde/pink i tiden. Det er neglelakken fra Spa Ritual (farven dreamsicle) der er kommet på og den er bare supersmuk -og meget passende til lejligheden.

Programmet over Giro-etaperne kan ses her og aktiviteterne i midtbyen her (hvis du vil opleve et par spæhndende etaper klædt i lyserødt :D )

Nu vil jeg ud og gå i det gode vejr i denne lyserøde verden - god dag, allesammen!

Ingen kommentarer: