onsdag den 16. maj 2012

Hvis pengepungen tillod det...

Åh ja, alle de drømme jeg kan have om sko, tøj og skønheds-tingel-tangel.. selvom jeg ikke har råd!
Men da jeg synes det er længe siden, at jeg har lavet et lille indlæg om, hvad jeg har ønsket mig på det sidste, så kommer der lige et til samlingen her. Jeg har åbenbart været håbløst bagefter, men jeg er først kommet til at kende Dorothy Perkins via hende her - og jeg vidste da slet ikke, at de sender til Danmark! Men de har noget fedt tøj ser det ud til. Så må jeg se, om jeg tør bestille over postordre engang. Har altid haft en idé om, at det i sidste ende kan blive mere besværligt.

Tøjet er fra forskellige mærker, så som Saint Tropez, Vila, By Nord og som nævnt: Dorothy Perkins. Hudplejen er Sephora. Tøj + tilbehør er nok meget forårs/sommerinspireret, men trænger vi ikke også snart til det? Hvis du finder noget du vil se nærmere på, kan du klikke på linksene herunder.


Hvis pengepungen tillod det..


Fra venstre mod højre:
1.   DP Black top
2.   Saint Tropez top i helblonde
3.   DP gold necklace
4.   DP Butterfly wide strap maxi
5.   Saint tropez t-shirt med neonfugle
6.   By Nord t-shirt med sælfanger
7.   Sephora Collection instant moisture kit
8.   DP floral tunic
9.   Sephora Collection nail patches
10. DP gold ring
11. BLISS fat girl scrub
12. Vila jeans
13. DP Black leather pumps
14. Sephora Collection body butter

Hvad kan du bedst lide fra min lille collage? :)

11 kommentarer:

Conni Nørskov sagde ...

Åh ja, hvad vi to ikke kan drømme om, Anja? ;) (Og hvad filan laver vi i øvrigt oppe på denne tid af natten??)Har selv lige siddet og savlet over noget negle-gejl, jeg gerne vil have slæbt moneter sammen til. Men der bliver jo ved og ved og VED med at dukke nye fristelser op! Tak for link, søde! Tror nu ikke du er så håbløst bagud; jeg sidder jo ikke selv og tonser en masse modeblogs igennem, så ofte stifter jeg først tilfældigt kendskab til div. shops og mærker håbløst længe efter de er etablerede. (På samme vis har jeg i øvrigt en uovertruffen evne til at få øjnene op for musikgrupper flere år efter de er opløst!!) Tilbage til din fine, fine collage så tror jeg det allermest er de to t-shirts med motiv samt toppene med sort blonde jeg godt kunne se i min garderobe. Har åbenbart en top/t-shirt ting going on, for tiden! Suk, suk - i vores næste liv vil vi være millionøser, vil vi! ;)

Anja Sand Bjerre sagde ...

Drømmene kan de ski ikke tage fra os - og det får de heller ikke lov til!
Jeg var vågen på den tid, da jeg ikke kunne sove.. Jesper blev huhej kaldt over og skulle lave noget arbejde i Odense - det vidste ingen af os noget om før i går ved middagstid..så jeg kunne ikke sove - og så måtte jeg jo køre mig selv træt via blogning:)

Jeg synes det er fedt, at du har vist mig DP's hjemmeside. Er det til at finde størrelser der passer, og kommer man til at betale told hvis man bestiller?

Jeg er også T-shirt-pige - det kan man vidst også godt se ;) Har det bedst i noget behageligt (som stadig godt må være lidt pænt).
Jeg glæder mig til vores næste liv så - eller til når vi vinder i Lotto! ;D

Conni Nørskov sagde ...

Vi skal måske gå lidt stille med det, for ellers varer det nok ikke længe før politikerne også indfører afgifter, skatter og brugerbetaling på drømme! Mht. DP så har jeg til dato faktisk kun købt ét eneste stykke tøj der; believe it or not! Der skulle ikke ryge told på, eftersom det er et EU-land (UK). Jeg har fornemmelsen af, at størrelserne er ok. Og ellers har de en mål-guide, som er lige til at gå til. Haha ja, den dér lottogevinst lader godt nok vente på sig, hva'?! ;)

walkinrunout sagde ...

Jeg er ret frisk på den grå t-shirt med neon.... (woow - sagde jeg det... neon!) den ser bare ud til at være rigtig fin og vil passe godt til shorts, nederdel og bukser :)
Kender også godt det med at være bagud.... egentlig ikke så meget på webshops længere .... man læser jo lidt rundt omkring, men på musik.... jeg bliver tit overrasket over et nummer i radioen, som jeg så finder ud af er mega-gammelt (Well hører faktisk også kun de få sange de spiller mellem debatterne i Mads og monopolet ;))

Anja Sand Bjerre sagde ...

Conni: Ja, det med drømmene skal man gå stille med - jantelov og sådan - så pas på ;) Mht. DP, så kunne jeg godt finde på at bestille. Jeg skal bare have mig selv overtalt ;)

Anja Sand Bjerre sagde ...

Lise: Ja, det der neon troede jeg heller aldrig jeg ville komme til at sige, at jeg kunne lide, men i rette mængder ser det godt ud!
Det med at være bagud synes jeg, at jeg kender tit. Det drejer sig både om at være opdateret indenfor film, musik og (som du kan se) trends indenfor internetshopping :D

Conni Nørskov sagde ...

Jeg kan sagtens følge dig i, at man lige skal tage tilløb til det med at bestille fra udlandet. Selv har jeg endnu aldrig prøvet at bestille oversøisk, f.eks. fra USA, fordi jeg er pi..ebange for, at der ryger en millionmilliard på i told. Desuden er kreditkortsikkerheden heller ikke så høj her; dvs. der kan være større risiko for, at kreditkortoplysninger bliver opsnappet med efterfølgende misbrug (manden har prøvet det et par gange). Mht. EU-lande er jeg ikke så skeptisk hvad angår betaling og kortsikkerhed. Men når det drejer sig om tøj og sko er der selvfølgelig den risiko, at tingene ikke passer og derfor skal returneres. Det har jeg dog også prøvet en enkelt gang, og jeg mener altså ikke det var dyrt igen. Ellers har jeg handlet en del makeup, dufte o.l. fra engelske webshops (og en enkelt tysk), og det har bare fungeret upåklageligt indtil videre! ;)

Sofies closet sagde ...

Toppen med de grønne fugle er bare super fin!

www.sofiescloset.dk

Anja Sand Bjerre sagde ...

Conni: Tusind tak for din brugbare viden omkring varer pr. postordre - jeg ved jo INTET om dette, og det var bare godt at høre dine erfaringer!

Sofie: Jeg kan også godt lide at der er de der neonfugle på, for de falder jo bare i øjnene på én. Små neondetaljer er pænt, men ren neon er jeg ikke helt til. ;)

Sofies closet sagde ...

Ej, jeg havde fuldstændig overset den mint grønne maxi kjole. Den er da simpelthen bare alt for fantastisk! Perfekt med det sorte snit lige under brystet - selvom det nu ikke havde gjort mig noget, hvis det havde været hvidt i stedet for. 450 kr. for sådan en smuk kjole er da lige til at overkomme! :-)

www.sofiescloset.dk

Anja Sand Bjerre sagde ...

Sofie: Jeg synes også bare at den mintgrønne kjole er smuk! Man kan egentlig få rigtig mange fine maxikjoler for ret få penge synes jeg. Elsker maxikjoler - de er så dejligt luftige her i varmen.