torsdag den 12. april 2012

Selvforkælelse

Den bedste selvforkælelse for mig lige nu, er vist på nedenstående billede:


Jeg må jo rulle hele mit arsenal ud af gode ting, for at jeg kan gøre det af med denne forkølelse hurtigst muligt! Jeg synes, at Søstrene Grene har nogle ganske fine teer (OG til en god pris, hvis man som mig er nødt til at tænke i de baner). Jeg fik købt en pakke med 10 teposer hindbærte i for 6 kroner - så jeg er spændt på hvordan det smager! Pakken er den øverste lille pakke på billedet. Der står, at man også kan drikke den som iste og hey - det skal da prøves, hvis smagen passer mig. 

Jeg smed noget presset rå hvidløg i min suppe her til middag og nøj, hvor må jeg bare STINKE (godt jeg har mistet lugtesansen!) Jeg var jo så så smart at gå ned i en butik efter jeg havde spist suppen, for jeg skulle finde et par høje hæle til min feskjole, da min kærestes søster skal giftes om snart. Og stakkels dame i butikken kom jeg til at tænke på. Jeg advarede hende dog ved at sige: " Jeg er ked af, hvis jeg lugter ud af munden af hvidløg - du skulle altså bare lige advares" ;) Hun var nu sød og sige, at hun ikke havde lagt mærke til det, men ÅH altså - det kunne hun vidst næsten ikke undgå. Jeg selv kunne smage det længe efter og det selv efter jeg har mistet noget af min smagssans...  den stakkels ekspedient. Og alligevel var hun bare sød og rar. Jeg fandt de flotteste sko, som jeg også kan bruge bagefter, for det er kriteriet for mig for tiden. Er bevidst gået udenom satin og bling, bling, da det aldrig vil være noget jeg kommer til at bruge andet end ved meget fine lejligheder. Skoen jeg valgte sidder bare tosset godt på foden, og så er det nogen jeg er næsten 100% sikker på jeg vil kunne gå i en hel dag, plus at prisen var god (400 kr.) I morgen bliver de lækre skattebasser hentet.

Da nogle måske kunne lade sig friste til at tænke, at jeg da bare har uanede mængder penge, selvom jeg intet arbejde har, vil jeg bare mane denne tanke til jorden fra starten af. Når jeg f.eks. har købt et par sko som disse, ja, så er der stort set heller ikke større rådighedsbeløb at gøre godt med, så jeg skal tænke meget over, hvad jeg bruger mine penge til. Pengene til kørekortet har jeg (heldigvis) fået lov at låne af min voldsomt søde og skønne kæreste. Disse par linjer er blot ment til de, der evt. kunne få ondt i en vis legemsdel over at læse om mine nyanskaffelser. Enten er det et enkelt halvdyrt køb jeg har råd til eller et par små billige (som f.eks. Matas' striber) og derfor skriver jeg jo også om mine nye sager med det samme fordi det er stort for mig at få noget nyt - jeg vil efterhånden kalde det en kæmpe luksus, da pengene er små og jeg skal spare op 2-3 mdr. af og til. 

Nå ellers er der vidst ikke andet at sige herfra end god dag og SNØFT, HOST, SNØFT herfra :)

Hvilke sko går du og drømmer om?

Ingen kommentarer: