mandag den 2. januar 2012

Jul, nytår og følebamser

Juleferien er slut, og igen befinder jeg mig i et underligt stadie af "hvor-blev-dagene-af-tomrumsfølelse." Jeg føler ikke, at jeg har energi lige nu til et nyt år allerede igen!
Nytårsaften fyldes jeg altid af ambivalens. Et år er gået - et nyt år venter med nye glæder og udfordringer - muligheder. Og jeg håber, at dette bliver et bedre år for mig, end det forrige.

Og jo, jeg føler mig da heldig nok at kunne "holde fri" når folk havde så kort en ferie i år. Og så alligevel føler jeg mig tom indeni og forladt - jeg savner at have noget at stå op til, som jeg virkelig brænder for og jeg savner at finde et samvær med andre, hvor man respekterer hinanden og forstår hinanden. Og så alligevel er jeg lidt bange for det, at komme ud på arbejdsmarkedet igen. For jeg har været væk længe. Og også FOR længe.
Og så savner jeg min kæreste. Det ved han godt. Et nyt arbejde har også krævet meget af ham i 2011. Og det er blevet til mange sene dage og knapt så megen tid til os.

Jeg savner altid lige at få 5 minutter mere med de mennesker der står mig nær. Jeg har altid svært ved at sige tak for i dag og selv tage hjem eller se folk køre afsted. Og ved feriernes afslutning ved jeg, at der tit kommer til at gå en rum tid, inden jeg ser alle de skønner mennesker i mit liv igen - og til at man sådan for alvor kan være sammen uden særlige dagsordner. Oveni hjælper det jo bare ikke, at man er en følebamse af kaliber, der altid savner sin familie og venner og altid kunne bruge lidt mere tid med dem, bare fordi det er SÅ stille når de tager hjem.

Jeg synes 2011 har været et hårdt år. Et år med mange kampe og rutsjebaneture for mig. Uddannelse færdiggjort og arbejdsløshed siden marts. Og så hele den usikkerhed med, om det nu også lige skal være dette her jeg vil. Eller skal jeg læse videre? Og presset på én fra alle verdenshjørner selvom jeg gør hvad jeg kan. Men jeg kan jo altså ikke tænke bedre under pres. Tværtimod. Pyha.. synes det er lidt af et pres for mig selv mange gange. Og for det meste er jeg nødt til at give mig selv en pause, ved at benytte mig af "denial -metoden" og blot gøre hvad jeg kan ved at søge de stillinger, der nu engang er, uden at blive for analyserende omkring alt. Anyways. Enough of that pity talk.

Juleaften var vildt hyggelig. Vi var 10 personer omme ved kærestens søster og kirkegang blev det endda også til. Smuk korsang fra Herning Kirkes Drengekor. Jeg sugede bare til mig. Dernæst skøn mad, og hyggestunder en masse. Jeg blev overbegavet på denne aften, så jeg var helt pinlig ved det. Men barnet i mig elskede det jo også ;) Af gaver fik jeg følgende:

  1. Gavekort til DGI-byen samt gavekort til et arrangement ved MCH (skal til MICHAEL BUBLÉ - YAY) af <3kæresten <3
  2. Læderrejsetaske, samt læderclutch fra mine skønne forældre (der altid finder det rette til mig :) )
  3. Tupperwarestuff og isasietter fra Rosendahl fra min søster og hendes familie (NICE!)
  4. Hjerteskeer til 6 personer fra min kærestes bror  (Søde - og skønne)
  5. Et lækkert varmt tæppe fra min mormor
  6. Gavekort til Matas af svigerforældrene
  7. Mascara - Dior Show fra kærestens søster og mand
  8. Et malet billede og malede tændstikæsker fra kærestens niece og nevø
  9. En lille kær negelaktørrer udformet som en abe der puster fra min nærmeste veninde <3
Intet skulle byttes  - for: "I LOVE IT ALL" :)

Nytårsaften var skøn, SKØN. Og blev fejret hjemme i godt selskab af kæresten og søsteren samt hendes familie. Ren hygge, god mad - lige som det skulle være.

Nu, mine kære læsere, vil jeg ønske jer et godt og lykkebringende nytår. Jeg er beæret over, at I fortsat vil læse med og komme med gode kommentarer - ligesom jeg fik sidste år. Til gengæld vil jeg have som nytårsfortsæt at gøre mit ypperste for at give jer mange spændende indlæg i 2012!

Hvad er dit nytårsfortsæt?

2 kommentarer:

Conni Nørskov sagde ...

Årh det lyder som nogle skønne julegaver.. fedt, når der ikke er noget, der skal byttes! :) Ved egentlig ikke, om jeg har nogle deciderede nytårsforsætter, men jeg satser helt klart på at få sparket endnu mere gang i mit vægttabsprojekt i år; kan godt mærke, at jeg har råhygget med kalorierne den seneste uges tid eller to - puh! Og så er Kongen og jeg blevet enige om at trodse krisens sortsyn og bevare troen på, at 2012 bliver årET, hvor det hele falder i hak. Det skal det sgu, og jeg tror på, at tingene løser sig - også for os to, Anja! ;)
Kæmpe krammeknuz fra én, der glæder sig til dine kommende indlæg! :)

Anja Sand Bjerre sagde ...

Conni: Det ER nogle skønne julegaver jeg har fået - og jer er meget taknemmelig ;)
Nu jeg fik et gavekort til DGI-byen, håber jeg også at kunne få taget hul på lidt motion igen.
Og ja, i år må være årET!;) Tak for din søde besked ;)