torsdag den 17. november 2011

Julepynt og hverdagsræs

Nu kunne jeg altså ikke vente længere.. jeg MÅTTE bare julepynte min profil - jeg håber, at I kan lide det :) I alle tilfælde var det også nu jeg havde tiden til at lave om herinde, så det måtte blive nu. Jeg er villig til at løbe den risiko, at I er ved at få kvalme af at se på det inden januar.. men hvad - det er jo kun jul en gang om året.

En travl uge nærmer sig nu efterhånden snart sin afslutning - og jeg er SÅ klar til weekend!
"Jamen, kan man da have travlt som arbejdsløs?" svaret er et rungende "JA" - det kan man sagtens når man er mig!

Jeg har denne uge brugt tiden på at bage julesmåkager, læse til teori (som stadig er udskudt på ubestemt tid), gøre hovedrent i hele hytten, vaske tøj, finde julepynt frem, rydde op i skabe og skuffer, søge arbejde og ja.. nu er jeg altså færdig i flere betydninger :) Jo, egentlig har der faktisk næsten været lige vel rigeligt, både for kæresten og jeg selv, og selvom jeg har hygget mig med det hele, så jeg har desværre først haft tid at skrive nu.  

Skønne vaniljekranse

















Sidste weekend var vi i sommerhus med gode venner fra Nordjylland og søndag besøgte vi min kærestes faster inden vi skulle hjem. Så det blev sent inden vi, stopfyldte med skøn hjemmelavet æblekage, kørte hjem. Jeg elsker sådanne weekender og vil nødigt undvære dem - specielt fordi vi kun ser venneparret nordpå 1-2 gange om året, og de er de skønneste skønne mennesker med hele 3 (!) skønne piger, men hele ugen bagefter sådan et besøg er jeg altså bare træt. Så i aften bliver forkælelsen en aften på sofaen med et glas rødvin og benene oppe - skønt.

Mht. til arbejde, har jeg mere og mere tænkt, at det kunne være helt fantastisk at have et sted ligesom hende her Jeg faldt tilfældigt over en annonce om julerier på dette sted (Sevillas) og det det er lige sådan et sted, jeg ville elske at have og stå op til hver dag. Jeg har tænkt, at det må være et af de steder vi skal besøge inden julen og have vafler med hindbærskum. Glæder mig allerede :)

En del af forkælelsen i dag må også være denne ting jeg nu vil fortælle om. En forkælelsesting jeg har anskaffet mig til trods for stor tvivl - og så endda rimeligt billigt - hvilket jeg jo elsker, eftersom der ikke altid er særligt mange penge at få luksus for! Du har måske hørt om produktet før, men jeg vil også gerne tilslutte mig koret af gerne Matas-Granatæble- Bodyoil-lovers. Denne bodyoil er helt ny i Matas' stribede serie og er blevet omtalt her og af skønne Dronning Nørskov men jeg var dog alligevel meget skeptisk. Jeg plejer at blive glat som en ål af olier og føler ikke, at de trænger ind. Men hvor var det dog godt, at jeg alligevel blev fristet. For i flasken gemmer sig en flydende hvid væske - en blanding af lotion og bodyoil. Du får ret meget i denne flaske, der kun koster 60 kroner (50 kroner i Matas' webshop). Jeg føler ikke jeg bliver fedtet, for olien trænger ret hurtigt ind, og så er den uden parabener samt at den har en skøn diskret duft af granatæble. Jeg er typen der til tider har meget tør hud, så nu bruger jeg den hver dag efter badet og kan kun sige, at min hud er skøn blød og gennemfugtet og at et nyt hit har fundet frem til toilethylden. Tak Beautyspace og ikke mindst Dronning Nørskov!

Nå, nu er det vidst blevet tid til afslapning og forkælelse af mig selv, startende med et bad, bodyoil, en kop god solbærte (- den fås i Søstrene Grene i løs vægt og smager SKØNT!) og et lidt hjemmebag! Jeg håber, at I alle får en skøn weekend.

Hvad skal du forkæle dig selv med i weekenden?

4 kommentarer:

Conni sagde ...

Forkælelse, afslapning og weekend hører bare sammen, og vi kan alle have brug for det, job eller ej. Og med den bunke vanillekranse i huset er der da vist dømt hygge i rå mængder? ;)Vi skal bruge lørdagen på at fejre vores dejlige venner, som har kobberbryllup, det glæder vi os rigtig meget til. Lur mig, om så ikke søndagen bliver en rigtig dovnedag på sofaen. ;) Glad for, at jeg kunne være med til at inspirere dig til bodyoil'en; jeg er selv blevet ret afhængig af både den og håndcremen i samme serie! Jeg synes ikke, det er for tidligt at pynte til jul på bloggen, og jeg er altså helt vild med dit old school retro-design; det oser bare af julehygge! :) I øvrigt interessant, at du nævner Sevilla, for den blev vi introduceret til under jobsøgningskurset, og Kongen og jeg har også talt om at tage dertil. Det er nok også noget i retningen af det, jeg pusler med i mit iværksætter-hoved, lige bortset fra det med caféen; kan slet ikke se mig selv skulle traktere for andre på den måde.. og det tror jeg såmænd også, at "andre" vil sætte pris på - altså at jeg holder mig fra det! ;) Go' weekend til dig og dine! :)

Annette sagde ...

Sjovt du lige nævner den bodyoil. Læste også anmeldelsen af den på BS i går, og var også lidt skeptisk, fordi det er et Matas produkt og fordi olier og jeg sjældent er gode venner. Men nu hvor du også taler godt om den, kunne det godt være at jeg skulle prøve den alligevel :)

anette sagde ...

Hvor ser det julet ud hos dig, Anja...så fint og ja, vi skal i gang. Husker min blogsitters begejstring for granatæbleolien...det der er så vigtigt med olier er, at hun ikke er tør, men letfugtet, når de gyldne dråber lander. God søndag.

Anjainspace sagde ...

@ Conni:
Ja, du har da helt ret i, at man har brug for weekend - job eller ej. Og igen mange tak for rådet om bodyoil'en ;) Jeg havde også mit hyr med at få siden her til at se ordentlig ud, så er vildt glad for, at du kan lide den! Jeg håber, at I havde en skøn fest, og at I nu hygger jer med en film på sofaen og måske en skøn gåtur? ;) Det kunne for øvrigt være, at det var en hyggetur til Sevillas vi skulle arrangere? ;)

@ Annette:
Ja, jeg var jo også skeptisk, men synes faktisk det er et lækkert produkt. Og så er det jo en tilpas krydsning mellem en lotion og en oil, hvilket jo tiltaler mig ;)

@Anette:
Tusind tak - det var også meningen at folk skulle komme i stemning af at komme herind, så er glad for du kan lide det ;) mht. olien, ja, så har jeg samme krav til en olie. Mindre glat ål og mere fugt.

God søndag allesammen :)