fredag den 19. august 2011

Jeg glæder mig!

Ja, faktisk glæder jeg mig til en del ting for tiden - og det er jo altid en helt fantastisk ting! Og bare for at lyde alt for irriterende glad, har jeg valgt at skrive et indlæg om, hvad det er jeg glæder mig til.

Jeg glæder mig først og fremmest til weekenden. Der er dømt familieweekend med hygge og mad fra grillen - ligemeget hvad vejret bringer. Jeg skal snakke til jeg bliver hæs med min søster, jeg skal storkramme mine niecer, jeg skal skråle med på sange min far spiller på guitar, jeg skal overkramme og kysse min skønne kæreste, og jeg skal bare nyde at være til og nyde min familie uden at skulle andet. Det er mums.

Jeg glæder mig til på tirsdag. Jeg har fået den store ære af, at være anmelder af nogle produkter for Anette på Beautyspace, og produkterne jeg skal anmelde kommer tirsdag.
Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad hun har fundet på til os anmeldere, så jeg er sådan set så tæt på at føle mig som et barn juleaften, som jeg kan blive! Anette er bare vildt dygtig og jeg føler mig virkelig heldig, at jeg kan få lov at anmelde. Anette er et af de mennesker man kun kan beundre - jeg håber, at jeg kan komme til et arrangement og få hilst på hende, for hun virker som et utroligt behageligt og rart menneske. Og sådanne mennesker kan verden ikke få nok af. Lige nu har Anette endnu en af hendes lækre konkurrencer.. så hop lige vejen forbi her

Jeg glæder mig over mine nye kære grydelapper og min nye blomst med et lille twist. Begge dele ting med en lækker farve, og som har noget finurligt over sig, der gør mig glad, hver gang jeg bruger dem:




 Alt i alt har jeg meget der glæder mig, og som jeg glæder mig til i dag.
Jeg håber, at du får en dejlig dag :) 


Hvad glæder du dig til?

2 kommentarer:

Maria sagde ...

Sikke da nogle bedårende grydelapper!! Må man spørge hvor de er fra, så de kan komme på ønskesedlen..? ;)

Anjainspace sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.