onsdag den 31. august 2011

Et sandt farveflor

Det er hvad jeg har fået ud af mit påbegyndte maleri fra morgenen af. Det spændende ved at påbegynde et maleri er, at jeg enten har en helt specifik idé, eller også lader jeg bare penslen gøre sit uden at have en forudgående idé.

Ved dette maleri var det penslen, der bestemte hvad der skulle males. Jeg havde ikke en forudgående idé. Det var bare ren afslapning ikke at være bunden af en bestemt form eller en bestemt idé, men bare mærke de flydende bevægelser. Og vupti.. en nøgen dame midt i en blomsterhave, eller hvad det nu er det er blevet til :)

Jeg er indtil videre ok tilfreds, selvom der dog skal justeres på farverne, så der er enkelte steder, hvor der skal være mere smæk på farven. Men indtil videre er det vidst ok. Blev da helt overrasket over, at jeg indeholder sådanne strøg også
Men nu må jeg bare høre: hvad synes du om det?


tirsdag den 30. august 2011

Glæden ved at glæde, glæder dobbelt ;)

Så derfor har jeg i dag haft optur over at kunne glæde op til flere gange. Jeg har glædet hende her med den lille "Ole-give-away" jeg havde for et par dage siden. skønt at se, hvor meget man kan glæde folk med ikke særligt meget. Men nu ville det jo være rart at vide, hvor søren man får sponsorer og flere gaver, som jeg kan give ud af. Jeg elsker det. Hvem der bare kunne være Oprah Winfrey og glæde folk. For det er altså dobbelt glæde for én selv.. ;)

Men indtil videre er det de små glæder jeg må holde mig til. Jeg fik tid til at få bagt en skøn æbletærte til min kæreste. Den skal han have, når han kommer hjem sammen med en kop kaffe. Opskriften er ufattelig nem og skøn, så I skal have den her.

Der skal bruges:

  • 250 gram hvedemel
  • 175 gram smør
  • ½ tsk fint salt
  • 100 gram sukker
  • 1 æg
  • 2 spsk piskefløde
  • 5-7 æbler (efter størrelse)
  • 1-2 tsk kanel
  • 3/4 dl sukker (jeg brugteøkologisk  rørsukker)
  • ½ dl hakkede mandler el. mandelsplitter
Rør en dej af smør, mel, salt, sukker, æg og fløde. Fordel dejen ud i en bagepapirsbeklædt springform (24 cm i diameter). Skær 5-7 æbler ud i både (nemmest med en æbledeler) og læg dem i et fint rosetmønster, sådan her:



Drys med sukker, kanel og mandelsplitter. Bages ved 200 grader i ca. 50 min. Bagetiden afhænger meget af ovnen, så hold lidt øje med tærten. Den er færdig, når den er lysebrun og når der ikke hænger dej ved en kniv, når du stikker den ned i.

Serveres med vanilleis, créme fraiche, flødeskum, eller hvad man nu synes. Den kan også sagtens spises uden. Kunne ikke dy mig og tog et stykke og MUMS... ! Nu håber jeg kæresten synes det samme.

Hvad glæder du andre med?

fredag den 26. august 2011

En heldig vinder :)

Hvor var det spændende at kunne lege julemand for en dag!

Jeg selv har glædet mig meget til i dag, da der jo har været gode vinderchancer. 5 kommentarer blev det til, og tusind tak for dem!
Desværre har jeg ikke en præmie til alle, og det er jo sådan set det mest ærgerlige. Forhåbentlig laver jeg en anden give-away på et tidspunkt?

Men altså: jeg lagde numrene fra 1-5 i en pose og trak lod. Vindernummeret blev 3, hvilket vil sige at den 3. kommentar har vundet :)

Et stort tillykke skal lyde til: Conni Nørskov!
Vil du sende mig en mail med din adresse? Så kommer der 2 stk. Ole H miniprodukter (cleanser + tonic) med posten.

Jeg håber, at I andre vil nyde weekenden, og at I må få en skøn dag!

onsdag den 24. august 2011

Kan du lide Ole?

Ja, du ved Ole... Ole Henriksen? Det kan jeg! Jeg elsker hans personlighed og hans produkter. Som Ole selv ville have sagt: "de er fantastiske - I love it!"

Mht. hudpleje må jeg dog krybe til korset og sige, at min nyeste favorit  er Vitalic-serien fra Murad. Derfor har jeg en lille udgave (59 ml) af "pick me up face tonic" og "on the go cleanser" i overskud, som er helt nye og uåbnede, og dem skal en heldig vinder jo have! :)

Du kan være med i konkurrencen ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet. Vinderen bliver udtrukket og offentliggjort fredag formiddag - sæt igang!


tirsdag den 23. august 2011

Test, test, test!

I dag kom de produkter jeg så længe har glædet mig til. Produkter fra Anette på Beautyspace, som jeg skal teste. Jeg synes, at det bliver rigtig fedt at få lov at skrive lidt igen og lægge lidt energi i dette, også selvom det kun drejer sig om et par linjer. Og jeg siger det lige igen: jeg føler mig altså bare beæret over, at jeg er en af dem, der får lov til det!

Savner du et "beautyfix", kan du få det lige her :)

Produkterne jeg har fået er følgende:

Jeg kan (og vil) jo selvfølgelig kun vise dem her. Anmeldelsen må I selv se på Anettes side om et par uger (lige en lille cliffhanger!) Og nu vil jeg ud og teste, teste og teste "In the name of Beauty!"

fredag den 19. august 2011

Jeg glæder mig!

Ja, faktisk glæder jeg mig til en del ting for tiden - og det er jo altid en helt fantastisk ting! Og bare for at lyde alt for irriterende glad, har jeg valgt at skrive et indlæg om, hvad det er jeg glæder mig til.

Jeg glæder mig først og fremmest til weekenden. Der er dømt familieweekend med hygge og mad fra grillen - ligemeget hvad vejret bringer. Jeg skal snakke til jeg bliver hæs med min søster, jeg skal storkramme mine niecer, jeg skal skråle med på sange min far spiller på guitar, jeg skal overkramme og kysse min skønne kæreste, og jeg skal bare nyde at være til og nyde min familie uden at skulle andet. Det er mums.

Jeg glæder mig til på tirsdag. Jeg har fået den store ære af, at være anmelder af nogle produkter for Anette på Beautyspace, og produkterne jeg skal anmelde kommer tirsdag.
Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad hun har fundet på til os anmeldere, så jeg er sådan set så tæt på at føle mig som et barn juleaften, som jeg kan blive! Anette er bare vildt dygtig og jeg føler mig virkelig heldig, at jeg kan få lov at anmelde. Anette er et af de mennesker man kun kan beundre - jeg håber, at jeg kan komme til et arrangement og få hilst på hende, for hun virker som et utroligt behageligt og rart menneske. Og sådanne mennesker kan verden ikke få nok af. Lige nu har Anette endnu en af hendes lækre konkurrencer.. så hop lige vejen forbi her

Jeg glæder mig over mine nye kære grydelapper og min nye blomst med et lille twist. Begge dele ting med en lækker farve, og som har noget finurligt over sig, der gør mig glad, hver gang jeg bruger dem:




 Alt i alt har jeg meget der glæder mig, og som jeg glæder mig til i dag.
Jeg håber, at du får en dejlig dag :) 


Hvad glæder du dig til?

mandag den 15. august 2011

Normalvis..

ville jeg aldrig i mit liv have troet, at jeg ville være til opera. Alligevel greb min kæreste og jeg chancen for en måneds tid siden efter at have været på Heart i Herning.
Efter at have set udstillingen på museet, fik vi anbefalet af én af museets medarbejdere at tage til "Opera i det fri". Der var mulighed for at bestille madkurv fra Madhuset Pedersbæk. Vi syntes det lød rigtig hyggeligt, også var det en mulighed for at se, om vi kunne lide opera uden at skulle betale i dyre domme for en billet, og uden at det skulle blive for finkulturelt.

Koncerten begyndte kl. 18.00 og inden da, var vi inde i Heart Café for at hente vores picnickurv. Vi fik en plads på bagerste sofarække (bogstaveligt talt - det VAR en sofa ;)) og jeg nød det i fulde drag. Utrolig lækker mad, hyggelige omgivelser og skønne sange.

Madkurven indeholdt:
  1. 1 flaske valgfri rød- eller hvidvin
  2. Nordsørejer med dild, citron og cocktailsauce
  3. Dampet laks med frisee og pestocreme
  4. Kalveculotte med rucola og grillet piment
  5. Kylling med mesclun, melon, pinjekerner og vinaigrette
  6. Marinerede kartofler med purløg
  7. Comte med abrikos-chillikompot
  8. Yoghurtcreme med citron og sensommerbær
  9. Brød samt smør
Hele pakken kostede 450 kr. for to personer, og det var helt fantastisk det hele. Jeg kunne dog ikke spise det hele - så jeg fik resten med hjem. En lav pris for så god mad. Måske det var en idé til nytårsmenu!
I alle tilfælde var det det hele værd at prøve at komme til opera. Det er ikke sidste gang jeg tager til dette arrangement og vil med glæde anbefale alle, der ikke er sikre på om de kan lide opera eller ej, at komme næste år. Skøn dag.

Nu glæder jeg mig til onsdag, hvor jeg skal ned i DGI Byen og have en ansigtsbehandling. Det er nærmest flere år siden sidst. Men jeg fik et gavekort af min skønne kæreste i fødselsdagsgave, og lige nu føler jeg bare, at jeg har mere brug for det end nogensinde med al den jobsøgning. Det stresser efterhånden. Indtil da vil jeg benytte mig af en video, som Anette på Beautyspace har været så flink at lægge ind d.d. (- tjek den lige ud på hendes side) - den kan blive min redning fra stressede dage.

God dag allesammen!

onsdag den 10. august 2011

En god veninde og en is med god samvittighed

Så har ferieperioden efterhånden været ovre i et par dage, og jeg må hellere komme lidt igang her på bloggen igen.


For lidt over en uge siden havde jeg besøg af min bedste veninde siden børnehaveklassen. Hun bor i København og det er (desværre) ikke så tit vi ser hinanden som vi gerne ville. Men efterhånden er vi kommet til den konklusion, at det bare er med at få allermest ud af den tid, hvor vi så er sammen. Og det går uden problemer vil jeg sige. Utroligt som vi kan komme ind i den gamle omgangstone osv. Og selvom det er længe siden vi sidst så hinanden, har jeg snart ikke den ting, som jeg ikke kan sige til hende. Hun inspirerer mig og gør mig glad - hun vil mig altid det bedste og omvendt.


Min veninde gør også alt det gode for sig selv, som jeg ville ønske jeg var bedre til. Hun spiser sundt, motionerer og tager på afslapningsferier alle mulige lækre steder hen. Nu er hun f.eks. på Lesbos på retreat - og hvem ville ikke lige gøre hende kunsten efter?


Men for at komme til sagen, så kom hun med en fantastisk opskrift på sund is (og ja, jeg mener virkelig at den kun kan være bedre end fed softice eller andet købeis!) I skal lige have et billede af den - og min smukke veninde der står model :



Er hun ikke bare smækker-lækker ;)
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 




Jeg giver gerne opskriften ud. Og ja, den lyder mærkelig. Jeg troede seriøst ikke først at det ville blive godt. Men NØJ hvor blev det godt. Det gode ved isen er, at grundopskriften er den samme, men den kan smagsgives med alt efter smag, det være sig vanillesukker, nescafé, chokoladestykker, frugt eller andet efter samvittighed og smag :) Det gode ved denne is er også, at bananerne mætter, og derfor kan man ikke spise uanede mængder. Desuden kan man altid have nogle frosne bananstykker liggende i fryseren.
Opskrift på "sund" is:
  1. 4-5 modne bananer
  2. 1 spsk. peanutbutter (crunchy)
  3. lidt mælk
  4. evt. smagsgiver, f.eks. vanillesukker, chokolade etc. (kan også udelades)
Bræk bananerne i stykker og put disse i en frysesikker boks. frys bananerne i et par timer. Blend bananerne med peanutbutter, lidt mælk og evt. smagsgiver og blend til du har en tyk softicelignende konsistens og servér med det samme.


Har selv ige lavet mig en portion for et par min. siden og vil nu se en film indtil kæresten er hjemme. Uhm...  :)


Har du nogle gode opskrifter eller andre fifs til at stille lækkersulten?