onsdag den 20. juli 2011

En lille sommerupdate

Bloggen her er godtnok gået lidt på sommerferie, men nu får jeg alligevel skrevet en lille opdatering, for hvor er der dog sket meget de sidste par dage. Utroligt som tiden dog går, når man sådan går og holder ferie og nyder livet!


I fredags oplevede jeg nok det mest surrealistiske show jeg nogensinde har været med til. Min søster og jeg skulle til Take That-koncert. Vi havde taget toget og var indstillet på hygge et par timer inden vi tog bussen til Parken. Sommerfuglene var efterhånden store: Om et par timer skulle vi se vores store idoler!

Politiet var der med det samme og min søster og jeg fornemmede en virkelig "hater-stemning" som godt kunne udvikle sig til at gå ud over uskyldige pga. indestængte frustrationer, så vi skyndte os at gå. 53.000 mennesker på vej ind til midtbyen.. aldrig tror jeg at jeg kommer til at se noget lignende!
Jeg selv græd en bitter tåre.. ikke fordi jeg ikke fik set Robbie.. men fordi det betød så meget at gøre min søster glad.
På vej hjem i toget stod vi op hele vejen og nu kan jeg så have glæden af at finde ud af, hvor jeg skal refundere billetterne. Havde købt dem af en af mine kusiners veninder som bor i Odense. HUN havde så købt dem på posthuset.. og Billetnet siger, at de skal refunderes hvor de er købt... altså jøsses et gedemarked!

Det gode ved dette er, at jeg har VERDENS bedste storesøster. Hun er en powerwoman. Da vi i lørdags gik den tunge gang mod Hovedbanegården, smilede hun og sagde: "Hvor er det egentlig en fantastisk dag at gå herovre på. Hvis dette ikke var sket, havde jeg ikke set alt det her med dig. " Fantastisk synes jeg ;)

Jeg tror stadig ikke, at min søster og jeg helt fattede, at vi har været en del af det aviserne skrev om dagen efter. Men sikkert og vidst er det, at vi aldrig kommer til at opleve noget lignende - og at jeg altid kan regne med min søster, der ikke (som en vis hr. Robbie) giver op pga. den første forhindring på vejen men ser mulighederne. Det må være dagens vise ord!Vi kom med bussen med maven godt rustet til en flere timer lang koncert (KFC ;) ) og så stod vi der pludselig: ved Parken! Vi købte hver en T-shirt og SÅ var vi ellers godt kørende. Vi satte os ved indgang A2. 2 sølle timer til dørene blev åbnet... kl. blev 17.30... og så 17.55... og dørvagterne kom ud... hjertet hamrede. "Vi har en meddelelse, og den er desværre ikke god" råbte en af de brede mænd. "Koncerten er desværre aflyst, da Robbie Williams har fået et ildebefindende." Vi troede ikke vore egne øre. En choktilstand gik igennem mængden og folk grinede. "DET ER EN JOKE, IKKE!?" var folks (inklusiv min egen) reaktion. Efter 10 min. måtte vi dog sande, at den nok var god nok. Nogle græd, andre råbte skældsord ud over alt.. jeg følte det helt uvirkeligt. Midt i det hele kom jeg i snak med Natasja Crone om hvor irriterende og sygt det hele var.. og så føltes det ikke mere virkeligt at jeg stod med vindblæst hår og en bums på næsen og talte med selveste Crone herself..

Ingen kommentarer: